Om mig med ord
Jeg er uddannet fra Danmarks Designskole i tekstildesign med afgang fra institut for rum. Jeg arbejdede med kostumer til teater og film i nogen år.
Da jeg gik på designskolen havde vi en uge (en uge!), hvor vi blev undervist i computer. Det betød selvfølgelig at jeg så snart jeg havde taget afgang gik i gang med en intensiv efteruddannelse.
På MMI, Multimedieinstituttet, tog jeg en uddannelse som Multimediedesigner og der blev grundstenen lagt med html og flash-programmering.
Samtidig tog jeg en grafisk overbygning i Adobes programmer hos Softworld og kurser på Grafisk Højskole.Jeg blev facineret af mulighederne i grafisk design og web. Samtidig opdagede jeg at jeg trives med og er dygtig til det.
Jeg har mange års erfaring med diverse hjemmesidesystemer, fra dengang jeg lærte html og flash over diverse CMS-systemer til jeg fandt min nuværende favorit WordPress for nogen år siden.Mange af mine kunder kommer fra det kommunale landskab af børne- og unge institutioner, særligt ungdomsskoler.
Jeg har altid været optaget af rådgivning og projektløsninger, der gør kunden så selvhjulpen og skabende som muligt og tilbyder også workshops og undervisning.